Ingen håndsprit???

Jeg ved ikke hvordan I har det; men jeg har håndsprit stående på badeværelset og har også en lille flaske i håndtasken. Spritten på badeværelset havde jeg egentlig tænkt, at den skulle bruges ved bleskift af børnebørn. Og spritten i håndtasken bruger jeg når jeg er tur, og har behov for rene hænder f. ex før jeg spiser.

Egentlig synes jeg, at det er sund fornuft at fjerne bakterierne på hænderne, så jeg kan beskytte mig mod både bakterier og virus. Men nu viser det sig, at min måde at bruge håndsprit faktisk er en form for overkill , som jeg ikke har været opmærksom på før nu.

Statens Seruminstitut som har en Central Enhed for Infektionshygiejne der gør opmærksom på, at det er væsentligt at skelne mellem håndhygiejne til forebyggelse af smittespredning blandt syge og svækkede personer i sundhedssektoren og håndhygiejne i det private blandt raske borgere. I sundhedsvæsenet er målet at dræbe de sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Håndhygiejne i det private retter sig mod at opnå rene hænder.

Derfor vil jeg i fremtiden følge anbefalingerne fra Statens Serumsinstitut.Der er ikke behov for fisk i håndvasken; men det hjælper🤓

Hånddesinfektion med sprit har nemlig kun den ønskede virkning, når hænderne er helt rene og tørre, og kan derfor ikke erstatte en håndvask når man har våde og snavsede hænder (og det har man f.ex. efter en indkøbstur, toiletbesøg eller bleskift). Hvis man ikke har mulighed for at vaske hænder, som fx under rejser, skovture eller lignende foreslås det, at man bruger vaskeservietter eller hånddesinfektion. Det anbefales, at man følger op med håndvask, så snart det er muligt.

Hvornår anbefales det så at vaske sine hænder?

Før man spiser, før madlavning, efter toiletbesøg (inkl. efter bleskift hos børn), når man har våde og snavsede hænder, som fx efter arbejde i haven eller efter host og nys, samt når man vender hjem efter daglige gøremål.

Følger man denne anbefaling, så er man rigtig godt dækket ind med hensyn til at beskyttet sig selv for sygdomsfremkaldende bakterier. Når man ellers er rask, så har man et naturligt godt og stærkt immunforsvar. Det har de syge ikke. Derfor er der behov for både håndvask og hånddesinfektion med sprit på hospitalet.<


Ingen interesser, – ingen passion?

Forleden hørte jeg en 15 årig pige sige, at hun ingen fritidsinteresser havde; men at hun hyggede sig sammen med sin famile i fritiden.
Hendes udtalelse fik mig til at have ondt af hende. Jeg kan nemlig ikke forestille mig et liv uden fritidsinteresser.
Jeg kan egentlig ikke huske hvornår jeg begyndte at få fritidsinteresser. Men mine forældre sendte mig til dans allerede før jeg begyndte i skolen. Jeg husker ikke, hvad jeg syntes om at gå til dans dengang, eller gå i danseskole som vi kaldte det. Men jeg kan svagt erindre noget om ny kjole, hvide ankelsokker og indmarch til afdansningsbal. – Og vi lærte at neje, og det er jo en god ting at kunne, hvis man skulle få mulighed for at hilse på dronningen.
Da at jeg sluttede med at gå til dans var jeg omkring 8 – 9 år. På nogenlunde samme tidspunkt begyndte jeg at læse bøger. Jeg kunne nemt komme op på at låne op til 8 – 10 bøger om ugen. Jeg elskede at læse, jeg elskede at bøgerne førte mig ind i nye verdener og andre livsformer. Jeg fik også inspiration til at blive sygeplejerske fra bøgerne.

Senere kastede jeg mig over at sy, først til min Barbie dukke, sidenhen til mig selv. At strikke oplevede jeg som en pestilens da jeg var barn; men som voksen finder jeg stor glæde i at sidde med mit strikketøj.

Set i et sundhedsperspektiv er det at have en fritidsinteresse rigtig godt for den mentale sundhed. Den selvforglemmelse man oplever, når den indre motivation og passionen tager over, skaber i følge Craft ekspert Anne Kirketerp http://www.annekirketerp.dk et værn mod kedsomhed og meningløshed. At glemme sig selv og miste tidsfornemmelsen når man sidder med et håndarbejde eller en anden aktivitet der kræver al ens opmærksomhed, har samme sundhedsfremmende effekt som mindfulness meditation. Det sundhedsfremmende ligger i at stressniveauet falder. Krop og sind finder roen, fordi de negative tanker forvinder. Når stress hormonerne forsvinder, sættes der samtidig gang i de opbyggende og helende processer i krop og sind. Smerter føles mindre intense, tunge tanker kan forlade vores sind, og positive følelser kan tage over.

At have en passion for noget, er udviklende og giver lyst til læring og kreativitet. Vores forudsætninger bringes i spil og vores robusthed øges.

Det var bare det jeg ville sige…❤️

/p>< /p>


Nytårsfortsættet

Der er gået godt et halvt år siden jeg optimistisk skrev, at fra nu af så vil der komme minimum 2 indlæg om ugen her på siden. Og hvad skete der så????   Ikke noget om helst!

Og hvordan har jeg det så med det?  Faktisk så er jeg lidt flov over det. Det at love noget og så ikke holde det, var nærmest et kategorisk imperativ under min opvækst. Vi skal kunne stole på hinanden, og kan vi ikke det, så er det flovt. Underforstået konsultér venligt din samvittighed, er det rigtigt det du har gjort?  Det må du kunne gøre bedre næste gang. Og ja, for at man kan regne med hinanden, så må man gøre som man har lovet. 

Det samme gør sig også gældende overfor os selv. Hvis man lover sig selv noget og ikke holder det, så skuffer man også sig selv. Man underminerer tilliden til sine egne evner og undskylder sig med, at jeg har en rygrad som en regnorm.

Lige nu er der rigtig mange, som er i gang med at udleve deres nytårsfortsætter. De fleste er stadig opfyldt af den hellige ild. Medlemsskabet til fitness centreret bliver flittigt brugt. Grøntsagerne fylder godt i køleskabet. Kødet er blevet udskiftet med vegetariske udgaver af samme. Med andre ord, man føler sig på rette vej. Men, men , men….

Går det som det plejer, så aftager engagementet lige så langsomt. I slutningen af februar, så plejer undskyldningerne gerne at stå i kø. Jeg har travlt…., jeg er træt…., eller det passer ikke lige ind lige nu… og når vi så når april, så har vi lykkelig glemt at vi havde et nytårsfortsæt.

Jeg fandt i går en dagbog jeg begyndte at skrive i sidste år. Jeg holdt op med at skrive i den i slutningen af februar. Og skal jeg være helt ærlig, så havde jeg glemt alt om bogens eksistens. Jeg havde glemt, at jeg havde lavet et nytårsfortsæt, hvor jeg ville øve mig i at iagttage mine egne følelser. 

Den fejl jeg havde gjort var, at jeg ikke dybest set ikke havde gjort en særlig indsats for at få mit forehavende til at lykkes. Jeg købte en Moleskin Diary. Og så var resten jo let nok. Jeg skulle bare skrive i dagbogen hver aften. 

At få et nytårsfortsæt til at lykkes, kræver imidlertid, at man bliver nød til at skabe forandring. Det er nødvendigt at eksperimentere og gør nye opdagelser og tilpasninger både hos os selv og vores omgivelser. Uden at forholde sig anderledes, lære nye måder, værdier og adfærd og attituder kan man ikke foretage et adaptivt spring som er nødvendig for at trives med den nye tilstand/den nye virkelighed. Der er jeg kommet til lige nu. Jeg ved hvad der skal gøre i teorien, nu er opgaven at få det til at ske i praksis. Et lide forsinket godt nytår til alle. 


Sol, sol, – kom igen, solen er min bedste ven

Denne blæsende og kolde dag har jeg brugt til at ændre udseende på bloggen. Samtidig har jeg besluttet, at fra nu af vil jeg lave i hvert fald to blogindlæg om ugen. Al begyndelse er svær, og når man samtidig som jeg er en langsom starter, så vurderer jeg at det er en overkommelig opgave jeg har givet mig selv. Jeg vil sætte pris på, hvis I har lyst til at komme med kommentarer til mine indlæg. På den måde har jeg nemlig mulighed for at pejle mig ind på, hvad bloggen kan/skal indeholde. 

Men nu vil jeg gå ud og installere min julegave. Et automatisk vandingsanlæg som jeg kan styre fra min telefon vha en app. Så kan jeg sidde på Mallorca og vurdere hvor meget vand planterne i drivhuset skal have. Jeg får nemlig besked om hvor varmt det har været og hvor meget regn der er faldet. På den måde håber jeg at jeg kan undgå, at jeg enten kommer til at overvande eller det modsatte. Dejligt at jeg har en mand der havde forstået hvad jeg ønskede mig allermest.


Indre ro

Ind imellem kan det være svært at finde den indre ro i en travl hverdag.

 Mandag er min faste yoga dag, hvor jeg har mulighed for at lave hatha yoga i eftervarmen efter heatwave yoga. Varmen får muskelerne til at slappe mere af, så jeg kan komme dybere ind i strækkene. Og selvom det til tider er meget varmt (omkring 35 grader) , så oplever jeg et fantastisk velvære bagefter. Ikke bare fysisk men så sandelig også psykisk. 

 I dag var køreturen ind til Fitnessword, hvor jeg går til yoga, brolagt med en række forhindringer i form af veje der var afspærrede. Så for ikke at komme forsent, måtte jeg tænke kreativt, og foretage en ulovlig vending i trafikken. Og da jeg så endelig nåede fitness centret, så havde en flyttevogn spærret indkørslen til P- pladsen. Rasende forsøgte jeg at få han til at gøre plads, men han nægtede. Da tiden var knap, og jeg “smed” bilen på et stykke fortov udenfor i håbet om, at der ikke ville sidde en lille hilsen i forrude når jeg kom tilbage (det gjorde der heldigvis ikke). Men det siger sig selv, at da jeg tråde ind i yoga lokalet, så var jeg slet ikke faldet til ro endnu. Ophidselsen sad stadig i krop og sind. Men allerede efter den indledende afslapning, hvor der er fokus på åndedrættet, følte jeg igen en stor ro i både krop og sind. 

Åndedrættet eller vejrtrækningen som det også hedder skaber nemlig forbindelse mellem krop og sind. Hvis man er stresset og tænker katastrofe tanker, så sendes der en masse signaler fra hjernen med til kroppen for at gøre klar til enten at slås eller at løbe sin vej. På den anden side, hvis man kommer til at sidde i en ubekvem og anspændt stilling, så kan kroppen sende signaler til hjernen så man ligefrem kan føle angst. Krop og sind kommunikerer altså hele tiden med hinanden. Vejrtrækningen er det som kan skabe ro i både krop og sind. Ved at trække vejret langsom frem og tilbage mens man f. eks. tæller til 4 på hver ind og ud åndning.Ved at gøre det i et par minutter vil man for det meste være i stand til at få både krop og sind til at falde til ro.  Men også på dette område er vi forskellige. For nogen går det meget let for andre er det betydeligt mere svært. Det har at gøre med hvordan vores nervesystem reagerer. Ham på billede har enormt let ved at falde til ro.

  
 


At være noget for andre…..

Hvorfor gør du de ting du gør? Gør du det for dig selv, eller gør du det for andre?Unknown
Da jeg for mange år siden begyndte på sygeplejerskeuddan- nelsen var mit motiv for at søge uddannelsen i første omgang hentet fra bøgerne: Piger i blaat, Piger i hvidt og Cherry Ames bøgerne. Jeg havde ingen rollemodeller i min omgangskreds, så derfor blev drømmen om at blive sygeplejerske hentet fra romantiske helterolle beskrivelser af, hvad en sygeplejeelev eller sygeplejerske oplevede.
Der er ikke nogen tvivl om, at jeg spejlede mig dybt og indeligt i at være den gode fé, at være den der lindrer og som var genstand for patienterne taknemmelighed. Men ganske langsomt gik det op for mig, at det overhovedet ikke var “helterollen” der var det centrale i det at være sygeplejerske.
Det jeg fandt ud af var, at det at være sygeplejerske handlede om, at stille sig åbent overfor patienten og hans/hendes oplevelser uden på forhånd at beslutte eller at dømme hvad der skulle gøres. At stille åbne spørgsmål og ikke at udøve. “Du har vist behov for en stesolid magt”. Først da oplevede jeg patienterne fik tillid til mig. Senere fandt jeg ud af, at det ind imellem var det nødvendigt af hensyn til patientens videre forløb, at bruge magt på den måde, at det udelukkende var til patientens bedste.
Jeg flyttede mit motiv for sygeplejen fra at være noget jeg gjorde for at stive mit eget umodne ego af, til at udøve en sygepleje, hvor det var fagligheden og patienten der var i centrum.
Er det let at “glemme” sig selv til fordel for andre? Både ja og nej. På den ene side er det utrolig befriende ikke hele tiden at skulle tænke på sig selv, og på den anden side kan man ind imellem opleve at andre “driver” rovdrift på selvopopfrelsen.
Forskning viser, at det det du gør for andre uden at forvente noget til gengæld, er noget af det mest livgivende man kan opleve. Faktisk er det mere sundt end motion og sund mad. 🙂
DSC00268

 


Bekymring…..

Vi mennesker er yderst sårbare. På den afrikanske savanne vil vi sikkert ikke overleve, hvis ikke vi har medbragt et gevær og sidder i en sikker bil. Uden teknologiske hjælpemidler er vi svage; men vi har dog et ret stærkt overlevelsesredskab, som dyr ikke har. Vi har en evne til at forstille os. Vi kan

Alle sanser er i spil: Kan det spises, kan jeg spise det eller kn jeg parre mig med det

Alle sanser er i spil: Kan det spises, kan jeg spise det eller kan jeg parre mig med det?

huske fortiden, og vi kan forestille os fremtiden. Uden vores forestillingsevne ville vi slet ikke have skabt noget. Intet hjul, ingen ild, ingen dyrkning af korn, ingen computere og mobiltelefoner. Alt hvad vi som mennesker har skabt, er således sket på baggrund af vores forestillingsevne.
En god sund forestillingsevne er rigtig god ting, at være i besiddelse af. Den gør nemlig, at vi vil være ekstra opmærksom, når vi skal krydse en vej. At vi holder vore børn i hånden, når vi går på gaden. Vi kan nemlig nemt forestille os, hvor galt det kan gå, hvis vi bliver ramt af en bil. Vi har nemlig både set og hørt om nogen der er er kommet til skade ved at kollidere med en bil. Så grundlæggende er vores evne til at bekymre os et gode, fordi den hjælper os med at udvikle os, at komme nogenlunde uskadt igennem livet, og i sidste ende til at bevare livet indtil kroppen ikke kan mere og vi dør. Når vi bekymrer os afspiller vi en skrækfilm for vores indre syn igen og igen. Vi forestiller os at det værste kan ske. På den måde bliver bekymringer ikke noget der fjerner morgendagens modgang, den stjæler også den ro du har nu. Bekymringer er den interesse vi giver problemer før de er der. På samme måde kan vi bekymre os og bruge vores forestillingsevne når vi er syge. Velmenende læger og sygeplejersker har tålmodigt påpeget hvilke specielle symptomer eller fænomener man skal være ekstra opmærksom på. Man læser om medicinens bivirkninger på indlægssedlen i medicinæsken. Alt sammen information vi får, så vi er i stand til at handle rigtig, set i forhold til den situation vi er i. Men der kan også ske det, at vi kommer til at bekymre os unødigt meget, faktisk så meget, at vi kun ser ulemperne og oplever symptomerne.
Man kan faktisk bekymre sig så meget, at man bogstavelig talt bliver så indfanget af sin bekymring, at man kan ligefrem bliver hypnotiseret eller kommer i en slags tilstand af trance. Man bliver så at sige styret af sin hjerne. Når vi bekymrer os, sker der det, at der i hjernen bliver dannet en bane af nerveceller hvorigennem signalerne passerer. Og gør man det tilstrækkeligt tit, så opstår der en en form for sti, som alle tanker vil strømme igennem. Man kan ligefrem tale om at vi bliver afhængige af at være i en tilstand af bekymring.
”Bekymring er en tynd strøm af frygt som risler gennem sindet”
Bekymring er altså hvor man bruger sin forestillingsevne til at tænke sig om. Bekymring er tænkning, som finder sted i den del af hjernen, som man kalder den præfrontale cortex – den del af hjernen som rummer fornuften.

Skal man bekymre sig, når man lige er blwvet præsenteret for fænomenet "Rumpenisser?"

Skal man bekymre sig, når man lige er blevet præsenteret for fænomenet “Rumpenisser?”

Bekymring kan således være et gode eller et onde. Bekymringer er et gode hvis man bruger sin hjerne (tænkning) til at undersøge problemer med. Modsat bliver bekymringer et onde når bekymringerne løber af med en, – når man bliver styret at sin hjerne. Vil man ud af en ond cirkel af bekymringstanker handler det om, at man i første omgang lærer sine bekymringer at kende. Martin Rossmann anbefaler at man i første omgang skriver alle sine bekymringer ned. Dernæst inddele dem i kategorier. I den første kategori indsætter du de bekymringer du ved, at du kan gøre noget ved. I den anden kategori indsætter du de bekymringer du ved, at du ikke har nogen mulighed for at gøre noget ved. Og endelig laver du en kategori hvori du skriver de bekymringer ind, som du er usikker på om de kan være i en af de to foregående kategorier.
Det kan opleves svært at lave denne liste. Hvis du er så bekymret, at du er bekymret for, om du i det hele taget kan lave listerne uden at lave fejltagelser. Så er det nødvendigt at man får bragt hjernen til ro. Det kan du gøre ved hjælp af meditation; men du kan også gøre gøre det ved at acceptere at du er en bekymret sjæl. Uanset hvilken metode man vælger, så handler det om at få bragt sindet og tankevirksomheden til ro, så vil man få fat i den visdom, som man ikke har adgang til, når sindet er optaget af at bekymre sig.

Every cloud has a silverlining

Every cloud has a silverlining


Ventetid

IMG_1210 (2)I dag har jeg tilbragt et par timer i et venterum af den slags, som kan ændre ens fremtid radikalt.
Vi kender alle tandlægens venterum. Lydene fra et hvinende bor, efterfulgt at sugets slubrende lyd der bliver blandet med småsnak fra personaet. Der er ikke nogen speciel lugt mere; men det var der i min barndom (ja, jeg er så gammel, at der stadig fandtes æter og andre farlige kemikalier  ☺️)
I det venterum hvor jeg tilbragte nogen tid i formiddags var der virkelig styr på logistikken. Ingen ventede unødigt længe, og alle blev kontaktet af en sygeplejerske ganske kort tid after ankomsten. Så på den måde var der ikke grund til stress.
Men alligevel var atmosfæren anspændt.
Et yngre par mødte en gammel bekendt og mens hun stille græd, fortalte kvinden, at hun havde fået konstateret brystkræft. Der var den ældre let demente mand, som syntes at det var praktisk at indtage sin morgenmedicin i venteværelset, med det resultat, at han datter måtte ned på alle fire for at samle piller op. En yngre mand sad helt stille og stirrede tomt ud i luften; mens andre forsøgte at aflede tankerne ved at læse i en bog eller et blad. Koncentrationen var dog ikke stor, for der blev ofte kikket op.
Vi reagerer alle forskeligt, når vi udsættes for stress. Vi har en mere eller mindre medfødt robusthed, ligesom vi har lært forskellige måder at håndtere stress på af vores omgivelser. Men uanset hvad vi har med i bagagen, så er det næsten en naturlov, at vi skal igennem en forandringsproces, når vi konfronteres med vores egen sårbarhed.
L1020861Får vi ikke taget fat på at finde ud af, hvad vi kan eller skal gøre Kan vi ende i en konstant stress tilstand, der i sidste ende gør os mere sårbare


At følge lægens anvisninger – compliance

Compliance betyder føjelighed, og er et udtryk der bruges om forholdet mellem den medicin eller behandling man har fået ordineret og den man rent faktisk tager/udfører. Man taler om lav eller dårlig compliance = lille sandsynlighed for at man vælger at følge behandlingen. Høj compliance = stor sandsynlighed for at man vælger at følge behandlingen.

Vi har alle prøvet få ordineret medicin eller anden form for behandling. Og vi har nok også alle prøvet at “glemme” at tage medicinen eller at følge behandlingsforskriften. Når det sker, kan der være mange forskellige årsager til det.
Så længe man har generende symptomer, så vil de fleste huske at tage medicinen, hvis man vel at mærke oplever at den har en positiv virkning. Men i det øjeblik, hvor symptomerne ikke er generende mere, så er vi mere tilbøjelige til at “glemme” medicinen. For vi har det jo egentlig OK, og så føler vi ikke behov for den lindring medicinen gir’.
Angsten for bivirkningerne gør, at man simpelthen ikke tør gå igang med behandlingen.
Eller man har simpelthen ikke råd til at købe medicinen eller betale for den fysiurgiske behandling. Jo flere slags medicin man får, jo større er sandsynligheden for at man undlader dele af behandlingen.
Der kan også i nogle tilfælde være flere fordele ved at bibeholde symptomerne end ved at følge behandlingen. Det kan være meget angstprovokerende at miste det livsindhold som generende symptomer kan være.
Men også den opfattelse man kan få af sig selv, når man skal tage medicin, er afgørende for, om vi vælger at følge en given behandling eller ej. Hvis man f. eks får ordineret en behandling som ens far eller mor også fik. Så kan vi ubevidst have svært ved at se os selv i samme situation, og vælger derfor ikke at tage medicinen. For så gammel er man jo ikke. 🙂
Et andet forhold der har afgørende betydning for at vi vælger at følge lægens anvisninger er, hvor tilfreds vi har været med den information vi har fået om behandlingen. Har vi følt os set og hørt af lægen, så vælger vi også i større grad, at gå aktivt ind i et behandlingsforløb.
Når man lider af en kronisk sygdom så vil man igen og igen blive konfronteret med sygdommen gennem den medicin eller de behandlinger man har fået ordineret. Man skal huske at tage medicin med når man skal i byen. Den er måske besværlig at tage, man skal huske vand til tabletterne, og kan/skal man tage tabletterne diskret? Man kan med andre ord stort set aldrig gøre sig fri af en behandling, når man lider af en kronisk sygdom. – Og spørgsmålet om compliance følger en konstant

 


En sundhedstallerken for sindet

HealthyMindPlatter-1For få år siden var jeg til en konference i sundheds coaching i Boston. Her stiftede jeg for første gang bekendtsskab med den amerikanske børnepsykiater Daniel Siegel. Han holdt et utroligt inspirerende foredrag om, hvad man kan gøre for at opretholde den mentale sundhed og velbefindende. Han præsenterede en sundhedstallerken for sindet. Når han har “lavet” en tallerken, så er det fordi, de amerikanske sundhedsmyndigheder havde offentliggjort en måltidstallerken med angivelse af den optimale fordeling af kulhydrat, protein og fedt.
Sundhedstallerkenen for sindet  har siden jeg blev præsenteret for den, fungeret som en slags rettesnor for, hvilke aktiviteter min dag helst skal indeholde.
I korte træk mener Dan Siegel, at man i løbet af et døgn skal sørge for at nå omkring følgende aktiviterer.
Søvn
Det er vigtig at få nok søvn. Både børn, unge og voksne har behov for at få tilstækkelig søvn. Under søvnen konsoliderer vi det vi har lært. Vi integrerer dagens oplevelser i vores tidligere oplevelser og vi opbygger også forventninger til fremtiden. Fortid, nutid og fremtid integreres og styrker din læring. At få en god søvn er er også vigtig for hjernens aktivitet, kroppens metabolisme, sukkeromsæt-ningen i kroppen og immunsystemet. For at få et liv med velbefindende er søvn ekstemt vigtig. (Man kan dog med spædbørn opleve perioder der ikke byder på så megen søvn, og det kan man også klare indtil et vist punkt. Vi har alle set hvordan unge nybagte mødre griber enhver chance for at sove, for at komme underskuddet til livs. – en helt naturlig reaktion)
Fysisk tid
At røre sig er godt for konditionen og evnen til at overkomme fysiske gøremål i hverdagen. Men også hjernen har stor gavn af fysiske aktivitet. Krop og hjerne er forbundne og den fysiske aktivitet hjælper hjernen til at udvikle sig.
Down time
Er den tid hvor du genoplader din hjerne ved at slappe af – lave ingenting. Kort sagt, brug tid på at “glo ud i luften”
Fokus tid
Er det tidpunkt hvor du fokuserer specifikt på en opgave uden at gøre andet end det – altså ikke noget med at multitaske (læse mails, SMS’er mv) – Fokuseret opmærksomhed hjælper din hjerne med at holde sig sund og dine tanker klare. Med andre ord man styrker de synaptiske forbindelser i hjernen og skaber nye.
Play time
Være spontan – gøre noget nyt . Vær legende. Børn gør det naturligt, vi voksne gør det kun i mindre omfang. Nyt kan læres uden at man risikerer noget. Sidegevinst er at der skabes nye forbindelser i hjernen. At lege holder hjernen ung og giver hjernen vækst.
Time in
Reflektion over det man oplever i sig selv eller mindfulness meditation. At fokusere på sine indre sensationer, billeder/forestillinger, følelser og tanker skaber bedre koordination og mere balance i dit nervesystem. Skaber bedre evne til at fokuserer, bedre følelsesmæssig balance og får mere kapasitet til at forstå andre mennesker. Skaber neural integration i hjernen.
Connecting time
Er den tid vi bruger til at være sammen med andre mennesker – og naturen. Være sammen med, blive forbundet med – og give tilbage. Det forbedrer vores sundhed at give tilbage med taknemmelighed.IMG_0579