Sol, sol, – kom igen, solen er min bedste ven

Denne blæsende og kolde dag har jeg brugt til at ændre udseende på bloggen. Samtidig har jeg besluttet, at fra nu af vil jeg lave i hvert fald to blogindlæg om ugen. Al begyndelse er svær, og når man samtidig som jeg er en langsom starter, så vurderer jeg at det er en overkommelig opgave jeg har givet mig selv. Jeg vil sætte pris på, hvis I har lyst til at komme med kommentarer til mine indlæg. På den måde har jeg nemlig mulighed for at pejle mig ind på, hvad bloggen kan/skal indeholde. 

Men nu vil jeg gå ud og installere min julegave. Et automatisk vandingsanlæg som jeg kan styre fra min telefon vha en app. Så kan jeg sidde på Mallorca og vurdere hvor meget vand planterne i drivhuset skal have. Jeg får nemlig besked om hvor varmt det har været og hvor meget regn der er faldet. På den måde håber jeg at jeg kan undgå, at jeg enten kommer til at overvande eller det modsatte. Dejligt at jeg har en mand der havde forstået hvad jeg ønskede mig allermest.


Indre ro

Ind imellem kan det være svært at finde den indre ro i en travl hverdag.

 Mandag er min faste yoga dag, hvor jeg har mulighed for at lave hatha yoga i eftervarmen efter heatwave yoga. Varmen får muskelerne til at slappe mere af, så jeg kan komme dybere ind i strækkene. Og selvom det til tider er meget varmt (omkring 35 grader) , så oplever jeg et fantastisk velvære bagefter. Ikke bare fysisk men så sandelig også psykisk. 

 I dag var køreturen ind til Fitnessword, hvor jeg går til yoga, brolagt med en række forhindringer i form af veje der var afspærrede. Så for ikke at komme forsent, måtte jeg tænke kreativt, og foretage en ulovlig vending i trafikken. Og da jeg så endelig nåede fitness centret, så havde en flyttevogn spærret indkørslen til P- pladsen. Rasende forsøgte jeg at få han til at gøre plads, men han nægtede. Da tiden var knap, og jeg “smed” bilen på et stykke fortov udenfor i håbet om, at der ikke ville sidde en lille hilsen i forrude når jeg kom tilbage (det gjorde der heldigvis ikke). Men det siger sig selv, at da jeg tråde ind i yoga lokalet, så var jeg slet ikke faldet til ro endnu. Ophidselsen sad stadig i krop og sind. Men allerede efter den indledende afslapning, hvor der er fokus på åndedrættet, følte jeg igen en stor ro i både krop og sind. 

Åndedrættet eller vejrtrækningen som det også hedder skaber nemlig forbindelse mellem krop og sind. Hvis man er stresset og tænker katastrofe tanker, så sendes der en masse signaler fra hjernen med til kroppen for at gøre klar til enten at slås eller at løbe sin vej. På den anden side, hvis man kommer til at sidde i en ubekvem og anspændt stilling, så kan kroppen sende signaler til hjernen så man ligefrem kan føle angst. Krop og sind kommunikerer altså hele tiden med hinanden. Vejrtrækningen er det som kan skabe ro i både krop og sind. Ved at trække vejret langsom frem og tilbage mens man f. eks. tæller til 4 på hver ind og ud åndning.Ved at gøre det i et par minutter vil man for det meste være i stand til at få både krop og sind til at falde til ro.  Men også på dette område er vi forskellige. For nogen går det meget let for andre er det betydeligt mere svært. Det har at gøre med hvordan vores nervesystem reagerer. Ham på billede har enormt let ved at falde til ro.

  
 


At være noget for andre…..

Hvorfor gør du de ting du gør? Gør du det for dig selv, eller gør du det for andre?Unknown
Da jeg for mange år siden begyndte på sygeplejerskeuddan- nelsen var mit motiv for at søge uddannelsen i første omgang hentet fra bøgerne: Piger i blaat, Piger i hvidt og Cherry Ames bøgerne. Jeg havde ingen rollemodeller i min omgangskreds, så derfor blev drømmen om at blive sygeplejerske hentet fra romantiske helterolle beskrivelser af, hvad en sygeplejeelev eller sygeplejerske oplevede.
Der er ikke nogen tvivl om, at jeg spejlede mig dybt og indeligt i at være den gode fé, at være den der lindrer og som var genstand for patienterne taknemmelighed. Men ganske langsomt gik det op for mig, at det overhovedet ikke var “helterollen” der var det centrale i det at være sygeplejerske.
Det jeg fandt ud af var, at det at være sygeplejerske handlede om, at stille sig åbent overfor patienten og hans/hendes oplevelser uden på forhånd at beslutte eller at dømme hvad der skulle gøres. At stille åbne spørgsmål og ikke at udøve. “Du har vist behov for en stesolid magt”. Først da oplevede jeg patienterne fik tillid til mig. Senere fandt jeg ud af, at det ind imellem var det nødvendigt af hensyn til patientens videre forløb, at bruge magt på den måde, at det udelukkende var til patientens bedste.
Jeg flyttede mit motiv for sygeplejen fra at være noget jeg gjorde for at stive mit eget umodne ego af, til at udøve en sygepleje, hvor det var fagligheden og patienten der var i centrum.
Er det let at “glemme” sig selv til fordel for andre? Både ja og nej. På den ene side er det utrolig befriende ikke hele tiden at skulle tænke på sig selv, og på den anden side kan man ind imellem opleve at andre “driver” rovdrift på selvopopfrelsen.
Forskning viser, at det det du gør for andre uden at forvente noget til gengæld, er noget af det mest livgivende man kan opleve. Faktisk er det mere sundt end motion og sund mad. 🙂
DSC00268

 


Bekymring…..

Vi mennesker er yderst sårbare. På den afrikanske savanne vil vi sikkert ikke overleve, hvis ikke vi har medbragt et gevær og sidder i en sikker bil. Uden teknologiske hjælpemidler er vi svage; men vi har dog et ret stærkt overlevelsesredskab, som dyr ikke har. Vi har en evne til at forstille os. Vi kan

Alle sanser er i spil: Kan det spises, kan jeg spise det eller kn jeg parre mig med det

Alle sanser er i spil: Kan det spises, kan jeg spise det eller kan jeg parre mig med det?

huske fortiden, og vi kan forestille os fremtiden. Uden vores forestillingsevne ville vi slet ikke have skabt noget. Intet hjul, ingen ild, ingen dyrkning af korn, ingen computere og mobiltelefoner. Alt hvad vi som mennesker har skabt, er således sket på baggrund af vores forestillingsevne.
En god sund forestillingsevne er rigtig god ting, at være i besiddelse af. Den gør nemlig, at vi vil være ekstra opmærksom, når vi skal krydse en vej. At vi holder vore børn i hånden, når vi går på gaden. Vi kan nemlig nemt forestille os, hvor galt det kan gå, hvis vi bliver ramt af en bil. Vi har nemlig både set og hørt om nogen der er er kommet til skade ved at kollidere med en bil. Så grundlæggende er vores evne til at bekymre os et gode, fordi den hjælper os med at udvikle os, at komme nogenlunde uskadt igennem livet, og i sidste ende til at bevare livet indtil kroppen ikke kan mere og vi dør. Når vi bekymrer os afspiller vi en skrækfilm for vores indre syn igen og igen. Vi forestiller os at det værste kan ske. På den måde bliver bekymringer ikke noget der fjerner morgendagens modgang, den stjæler også den ro du har nu. Bekymringer er den interesse vi giver problemer før de er der. På samme måde kan vi bekymre os og bruge vores forestillingsevne når vi er syge. Velmenende læger og sygeplejersker har tålmodigt påpeget hvilke specielle symptomer eller fænomener man skal være ekstra opmærksom på. Man læser om medicinens bivirkninger på indlægssedlen i medicinæsken. Alt sammen information vi får, så vi er i stand til at handle rigtig, set i forhold til den situation vi er i. Men der kan også ske det, at vi kommer til at bekymre os unødigt meget, faktisk så meget, at vi kun ser ulemperne og oplever symptomerne.
Man kan faktisk bekymre sig så meget, at man bogstavelig talt bliver så indfanget af sin bekymring, at man kan ligefrem bliver hypnotiseret eller kommer i en slags tilstand af trance. Man bliver så at sige styret af sin hjerne. Når vi bekymrer os, sker der det, at der i hjernen bliver dannet en bane af nerveceller hvorigennem signalerne passerer. Og gør man det tilstrækkeligt tit, så opstår der en en form for sti, som alle tanker vil strømme igennem. Man kan ligefrem tale om at vi bliver afhængige af at være i en tilstand af bekymring.
”Bekymring er en tynd strøm af frygt som risler gennem sindet”
Bekymring er altså hvor man bruger sin forestillingsevne til at tænke sig om. Bekymring er tænkning, som finder sted i den del af hjernen, som man kalder den præfrontale cortex – den del af hjernen som rummer fornuften.

Skal man bekymre sig, når man lige er blwvet præsenteret for fænomenet "Rumpenisser?"

Skal man bekymre sig, når man lige er blevet præsenteret for fænomenet “Rumpenisser?”

Bekymring kan således være et gode eller et onde. Bekymringer er et gode hvis man bruger sin hjerne (tænkning) til at undersøge problemer med. Modsat bliver bekymringer et onde når bekymringerne løber af med en, – når man bliver styret at sin hjerne. Vil man ud af en ond cirkel af bekymringstanker handler det om, at man i første omgang lærer sine bekymringer at kende. Martin Rossmann anbefaler at man i første omgang skriver alle sine bekymringer ned. Dernæst inddele dem i kategorier. I den første kategori indsætter du de bekymringer du ved, at du kan gøre noget ved. I den anden kategori indsætter du de bekymringer du ved, at du ikke har nogen mulighed for at gøre noget ved. Og endelig laver du en kategori hvori du skriver de bekymringer ind, som du er usikker på om de kan være i en af de to foregående kategorier.
Det kan opleves svært at lave denne liste. Hvis du er så bekymret, at du er bekymret for, om du i det hele taget kan lave listerne uden at lave fejltagelser. Så er det nødvendigt at man får bragt hjernen til ro. Det kan du gøre ved hjælp af meditation; men du kan også gøre gøre det ved at acceptere at du er en bekymret sjæl. Uanset hvilken metode man vælger, så handler det om at få bragt sindet og tankevirksomheden til ro, så vil man få fat i den visdom, som man ikke har adgang til, når sindet er optaget af at bekymre sig.

Every cloud has a silverlining

Every cloud has a silverlining


Ventetid

IMG_1210 (2)I dag har jeg tilbragt et par timer i et venterum af den slags, som kan ændre ens fremtid radikalt.
Vi kender alle tandlægens venterum. Lydene fra et hvinende bor, efterfulgt at sugets slubrende lyd der bliver blandet med småsnak fra personaet. Der er ikke nogen speciel lugt mere; men det var der i min barndom (ja, jeg er så gammel, at der stadig fandtes æter og andre farlige kemikalier  ☺️)
I det venterum hvor jeg tilbragte nogen tid i formiddags var der virkelig styr på logistikken. Ingen ventede unødigt længe, og alle blev kontaktet af en sygeplejerske ganske kort tid after ankomsten. Så på den måde var der ikke grund til stress.
Men alligevel var atmosfæren anspændt.
Et yngre par mødte en gammel bekendt og mens hun stille græd, fortalte kvinden, at hun havde fået konstateret brystkræft. Der var den ældre let demente mand, som syntes at det var praktisk at indtage sin morgenmedicin i venteværelset, med det resultat, at han datter måtte ned på alle fire for at samle piller op. En yngre mand sad helt stille og stirrede tomt ud i luften; mens andre forsøgte at aflede tankerne ved at læse i en bog eller et blad. Koncentrationen var dog ikke stor, for der blev ofte kikket op.
Vi reagerer alle forskeligt, når vi udsættes for stress. Vi har en mere eller mindre medfødt robusthed, ligesom vi har lært forskellige måder at håndtere stress på af vores omgivelser. Men uanset hvad vi har med i bagagen, så er det næsten en naturlov, at vi skal igennem en forandringsproces, når vi konfronteres med vores egen sårbarhed.
L1020861Får vi ikke taget fat på at finde ud af, hvad vi kan eller skal gøre Kan vi ende i en konstant stress tilstand, der i sidste ende gør os mere sårbare


At følge lægens anvisninger – compliance

Compliance betyder føjelighed, og er et udtryk der bruges om forholdet mellem den medicin eller behandling man har fået ordineret og den man rent faktisk tager/udfører. Man taler om lav eller dårlig compliance = lille sandsynlighed for at man vælger at følge behandlingen. Høj compliance = stor sandsynlighed for at man vælger at følge behandlingen.

Vi har alle prøvet få ordineret medicin eller anden form for behandling. Og vi har nok også alle prøvet at “glemme” at tage medicinen eller at følge behandlingsforskriften. Når det sker, kan der være mange forskellige årsager til det.
Så længe man har generende symptomer, så vil de fleste huske at tage medicinen, hvis man vel at mærke oplever at den har en positiv virkning. Men i det øjeblik, hvor symptomerne ikke er generende mere, så er vi mere tilbøjelige til at “glemme” medicinen. For vi har det jo egentlig OK, og så føler vi ikke behov for den lindring medicinen gir’.
Angsten for bivirkningerne gør, at man simpelthen ikke tør gå igang med behandlingen.
Eller man har simpelthen ikke råd til at købe medicinen eller betale for den fysiurgiske behandling. Jo flere slags medicin man får, jo større er sandsynligheden for at man undlader dele af behandlingen.
Der kan også i nogle tilfælde være flere fordele ved at bibeholde symptomerne end ved at følge behandlingen. Det kan være meget angstprovokerende at miste det livsindhold som generende symptomer kan være.
Men også den opfattelse man kan få af sig selv, når man skal tage medicin, er afgørende for, om vi vælger at følge en given behandling eller ej. Hvis man f. eks får ordineret en behandling som ens far eller mor også fik. Så kan vi ubevidst have svært ved at se os selv i samme situation, og vælger derfor ikke at tage medicinen. For så gammel er man jo ikke. 🙂
Et andet forhold der har afgørende betydning for at vi vælger at følge lægens anvisninger er, hvor tilfreds vi har været med den information vi har fået om behandlingen. Har vi følt os set og hørt af lægen, så vælger vi også i større grad, at gå aktivt ind i et behandlingsforløb.
Når man lider af en kronisk sygdom så vil man igen og igen blive konfronteret med sygdommen gennem den medicin eller de behandlinger man har fået ordineret. Man skal huske at tage medicin med når man skal i byen. Den er måske besværlig at tage, man skal huske vand til tabletterne, og kan/skal man tage tabletterne diskret? Man kan med andre ord stort set aldrig gøre sig fri af en behandling, når man lider af en kronisk sygdom. – Og spørgsmålet om compliance følger en konstant

 


En sundhedstallerken for sindet

HealthyMindPlatter-1For få år siden var jeg til en konference i sundheds coaching i Boston. Her stiftede jeg for første gang bekendtsskab med den amerikanske børnepsykiater Daniel Siegel. Han holdt et utroligt inspirerende foredrag om, hvad man kan gøre for at opretholde den mentale sundhed og velbefindende. Han præsenterede en sundhedstallerken for sindet. Når han har “lavet” en tallerken, så er det fordi, de amerikanske sundhedsmyndigheder havde offentliggjort en måltidstallerken med angivelse af den optimale fordeling af kulhydrat, protein og fedt.
Sundhedstallerkenen for sindet  har siden jeg blev præsenteret for den, fungeret som en slags rettesnor for, hvilke aktiviteter min dag helst skal indeholde.
I korte træk mener Dan Siegel, at man i løbet af et døgn skal sørge for at nå omkring følgende aktiviterer.
Søvn
Det er vigtig at få nok søvn. Både børn, unge og voksne har behov for at få tilstækkelig søvn. Under søvnen konsoliderer vi det vi har lært. Vi integrerer dagens oplevelser i vores tidligere oplevelser og vi opbygger også forventninger til fremtiden. Fortid, nutid og fremtid integreres og styrker din læring. At få en god søvn er er også vigtig for hjernens aktivitet, kroppens metabolisme, sukkeromsæt-ningen i kroppen og immunsystemet. For at få et liv med velbefindende er søvn ekstemt vigtig. (Man kan dog med spædbørn opleve perioder der ikke byder på så megen søvn, og det kan man også klare indtil et vist punkt. Vi har alle set hvordan unge nybagte mødre griber enhver chance for at sove, for at komme underskuddet til livs. – en helt naturlig reaktion)
Fysisk tid
At røre sig er godt for konditionen og evnen til at overkomme fysiske gøremål i hverdagen. Men også hjernen har stor gavn af fysiske aktivitet. Krop og hjerne er forbundne og den fysiske aktivitet hjælper hjernen til at udvikle sig.
Down time
Er den tid hvor du genoplader din hjerne ved at slappe af – lave ingenting. Kort sagt, brug tid på at “glo ud i luften”
Fokus tid
Er det tidpunkt hvor du fokuserer specifikt på en opgave uden at gøre andet end det – altså ikke noget med at multitaske (læse mails, SMS’er mv) – Fokuseret opmærksomhed hjælper din hjerne med at holde sig sund og dine tanker klare. Med andre ord man styrker de synaptiske forbindelser i hjernen og skaber nye.
Play time
Være spontan – gøre noget nyt . Vær legende. Børn gør det naturligt, vi voksne gør det kun i mindre omfang. Nyt kan læres uden at man risikerer noget. Sidegevinst er at der skabes nye forbindelser i hjernen. At lege holder hjernen ung og giver hjernen vækst.
Time in
Reflektion over det man oplever i sig selv eller mindfulness meditation. At fokusere på sine indre sensationer, billeder/forestillinger, følelser og tanker skaber bedre koordination og mere balance i dit nervesystem. Skaber bedre evne til at fokuserer, bedre følelsesmæssig balance og får mere kapasitet til at forstå andre mennesker. Skaber neural integration i hjernen.
Connecting time
Er den tid vi bruger til at være sammen med andre mennesker – og naturen. Være sammen med, blive forbundet med – og give tilbage. Det forbedrer vores sundhed at give tilbage med taknemmelighed.IMG_0579

 

 


Ud, jeg vil ud….

Endelig ser det ud til at blive bedre vejr i de kommende dage. Og alle celler i min krop skriger, ud jeg vil ud…  og hvad er det så egentlig min krop og sjæl vil fortælle mig? Den vil simplethen fortælle mig, at nu er det tid at komme ud og tanke D vitamin. Heldigvis er der også en græsplæne der skal slåes, så der er mulighed for at slå to fluer med et smæk. 🙂
Så derfor får i ikke mere fra mig lige nu…. men efterlad gerne en kommentar, så jeg har mulighed for at forbedre bloggen. Hav en rigtig dejlig dagIMG_0120


Strik

IMG_1119

Nøiiiiii nogle lækre trøjer!!! TUSIND tak. Perfekt størrelse!

Jeg har utrolig stor glæde af at strikke. Jeg strikker kun ganske lidt til mig selv; men meget gerne til børnebørnene.
Nu viser det sig at forskning har vist, at der er rigtig mange sundhedsfremmende effekter af at strikke. Når jeg strikker, oplever jeg at jeg kommer i en meditativ, zen – lignende tilstand. Jeg er så optaget af at strikke, at jeg ikke tænker på andre ting. Eller for at sige det  lidt mere præcist. Jeg kommer i en tilstand hvor jeg føler mig meget nærværende og jeg filtrerer ikke de indtryk jeg får intellektuelt. Eller sagt på mundret dansk, – jeg slapper rigtig godt af, når jeg strikker.😀
Den rytmiske bevægelse man laver, når man strikker, kan fremkalde Relaxation Response. Se her . På den måde kan det at strikke også reducere følelsen af angst og stress.
Lider man af kroniske smerter, kan det at strikke distrahere tankerne så meget, at smerten ikke fylder så meget i bevidstheden. Dermed kan man give sig selv “en pause” fra smerten. Du kender det formentlig allerede. Man bliver så optaget af en film man ser, at man ikke lægger mærke til hvordan man har det.
At strikke skaber fællesskab med andre mennesker. Rigtig mange garnforretninger arrangerer strikke caféer og mit lokale bibliotek huser også en strikke klub. En engelsk undersøgelse viser at, når man strikker i grupper, så har der en klar indvirkning på oplevelsen af lykke, forbedret social kontakt og kommunikation med andre
At strikke gør mennesker glade, og det gælder både de som strikker og de som modtager strik. Forleden modtog jeg denne besked efter at ha’ strikket et par trøjer til mindstemanden i familien – se billedet øverst. Det giver så absolut mod på at strikke mere.
Da vi for en månes tid siden var i New York stødte vi på “yarn bombing”, som er strik grafitti som bruges til at dekorerer offentlige steder med. Og helt ærlig, bliver jeg glad i låget over at se, at der er nogen som har overskud til at dekorere et trist hegn med strik i glade farver. L1020673

Så er du en glad “strikker” som mig, så er det ikke bare sjovt at strikke, du strikker også dig selv gladere og mere sund. Så tilbage til strikketøjet…

IMG_1115

 

 

 


Privacy Please

I går var jeg med min mand til øjenlæge. Det var tredje gang vi var der, og lige så mange gange har jeg krummet tæer over den manglende mulighed for at være privat i venteværelset. Velkomstskranke og venteområde var et stort rum.

Det som imidlertid stødte min faglige etik var, at der var placeret et undersøgelsesapparat i venteområdet, og det var stort set alle ventende patienter der skulle igennem en indledende øjenundersøgelse. Alle tilstedeværende i venteværelset kunne høre og se hvad der foregik. Samtaler og information om behandling blev også givet i alles påhør. Endelig blev patientens navn højlydt råbt ud over hele venteområdet fra døråbningen, når det skulle kaldes ind til behandling/operation.

Som patient har man krav på og ret til at blive behandlet på en måde, så det der bliver talt om mellem behandler og patient bliver mellem de to parter. Som medicinalperson har man tavshedspligt. Tavshedspligten er grundstenen i den tillid som patienten bør opleve i kontakten med sundhedssystemet.

Uden den tillid har man kun i ringe grad mulighed for at få den kontakt og ikke mindst de informationer om sygdomsforløb, der er nødvendig for at give den rette information og behandling. Endvidere ligger der også en beskyttelse af patienten i tavshedspligten. Tavshedspligten kan imidlertid ikke stå alene, så derfor har læger og sygeplejersker også etiske retningslinier for deres virke

For sygeplejerskerne lyder de grundlæggende etiske retningslinier sådan:

Til de sygeplejeetiske grundværdier ansvar, omsorg og velvære knyttes en række principper for udøvelsen af god etisk praksis:

• Respekt for selvbestemmelse – det vil sige, at den enkelte patient, såfremt det er muligt, bevarer magten over egen tilværelse og retten til at træffe egne valg.

• Anerkendelse af værdighed – det vil sige, at den enkelte patient anses som et unikt og uendeligt værdifuldt menneske.

• Hensyn til integritet – det vil sige, at den enkelte patients værdier, personlighed, væren, ønsker og mål i livet respekteres.

• Omhu for det sårbare liv – det vil sige, at den enkelte patient sikres beskyttelse og omsorg.

Og det var disse etiske retningslinier, der forhåbentlig i tankeløshed, blev tilsidesat på det groveste. Jeg ved, at skulle jeg få brug for en øjenlæge, så er det ikke dem jeg vil opsøge. Jeg har heldigvis et frit valg; men det er der desværre mange med kronisk sygdom der ikke har.

Så derfor tag vare på det mest dyrebare vi har; nemlig relationen til hinanden.