Denne blæsende og kolde dag har jeg brugt til at ændre udseende på bloggen. Samtidig har jeg besluttet, at fra nu af vil jeg lave i hvert fald to blogindlæg om ugen. Al begyndelse er svær, og når man samtidig som jeg er en langsom starter, så vurderer jeg at det er en overkommelig opgave jeg har givet mig selv. Jeg vil sætte pris på, hvis I har lyst til at komme med kommentarer til mine indlæg. På den måde har jeg nemlig mulighed for at pejle mig ind på, hvad bloggen kan/skal indeholde.
Men nu vil jeg gå ud og installere min julegave. Et automatisk vandingsanlæg som jeg kan styre fra min telefon vha en app. Så kan jeg sidde på Mallorca og vurdere hvor meget vand planterne i drivhuset skal have. Jeg får nemlig besked om hvor varmt det har været og hvor meget regn der er faldet. På den måde håber jeg at jeg kan undgå, at jeg enten kommer til at overvande eller det modsatte. Dejligt at jeg har en mand der havde forstået hvad jeg ønskede mig allermest.