Privacy Please

I går var jeg med min mand til øjenlæge. Det var tredje gang vi var der, og lige så mange gange har jeg krummet tæer over den manglende mulighed for at være privat i venteværelset. Velkomstskranke og venteområde var et stort rum.

Det som imidlertid stødte min faglige etik var, at der var placeret et undersøgelsesapparat i venteområdet, og det var stort set alle ventende patienter der skulle igennem en indledende øjenundersøgelse. Alle tilstedeværende i venteværelset kunne høre og se hvad der foregik. Samtaler og information om behandling blev også givet i alles påhør. Endelig blev patientens navn højlydt råbt ud over hele venteområdet fra døråbningen, når det skulle kaldes ind til behandling/operation.

Som patient har man krav på og ret til at blive behandlet på en måde, så det der bliver talt om mellem behandler og patient bliver mellem de to parter. Som medicinalperson har man tavshedspligt. Tavshedspligten er grundstenen i den tillid som patienten bør opleve i kontakten med sundhedssystemet.

Uden den tillid har man kun i ringe grad mulighed for at få den kontakt og ikke mindst de informationer om sygdomsforløb, der er nødvendig for at give den rette information og behandling. Endvidere ligger der også en beskyttelse af patienten i tavshedspligten. Tavshedspligten kan imidlertid ikke stå alene, så derfor har læger og sygeplejersker også etiske retningslinier for deres virke

For sygeplejerskerne lyder de grundlæggende etiske retningslinier sådan:

Til de sygeplejeetiske grundværdier ansvar, omsorg og velvære knyttes en række principper for udøvelsen af god etisk praksis:

• Respekt for selvbestemmelse – det vil sige, at den enkelte patient, såfremt det er muligt, bevarer magten over egen tilværelse og retten til at træffe egne valg.

• Anerkendelse af værdighed – det vil sige, at den enkelte patient anses som et unikt og uendeligt værdifuldt menneske.

• Hensyn til integritet – det vil sige, at den enkelte patients værdier, personlighed, væren, ønsker og mål i livet respekteres.

• Omhu for det sårbare liv – det vil sige, at den enkelte patient sikres beskyttelse og omsorg.

Og det var disse etiske retningslinier, der forhåbentlig i tankeløshed, blev tilsidesat på det groveste. Jeg ved, at skulle jeg få brug for en øjenlæge, så er det ikke dem jeg vil opsøge. Jeg har heldigvis et frit valg; men det er der desværre mange med kronisk sygdom der ikke har.

Så derfor tag vare på det mest dyrebare vi har; nemlig relationen til hinanden.

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.