At følge lægens anvisninger – compliance

Compliance betyder føjelighed, og er et udtryk der bruges om forholdet mellem den medicin eller behandling man har fået ordineret og den man rent faktisk tager/udfører. Man taler om lav eller dårlig compliance = lille sandsynlighed for at man vælger at følge behandlingen. Høj compliance = stor sandsynlighed for at man vælger at følge behandlingen.

Vi har alle prøvet få ordineret medicin eller anden form for behandling. Og vi har nok også alle prøvet at “glemme” at tage medicinen eller at følge behandlingsforskriften. Når det sker, kan der være mange forskellige årsager til det.
Så længe man har generende symptomer, så vil de fleste huske at tage medicinen, hvis man vel at mærke oplever at den har en positiv virkning. Men i det øjeblik, hvor symptomerne ikke er generende mere, så er vi mere tilbøjelige til at “glemme” medicinen. For vi har det jo egentlig OK, og så føler vi ikke behov for den lindring medicinen gir’.
Angsten for bivirkningerne gør, at man simpelthen ikke tør gå igang med behandlingen.
Eller man har simpelthen ikke råd til at købe medicinen eller betale for den fysiurgiske behandling. Jo flere slags medicin man får, jo større er sandsynligheden for at man undlader dele af behandlingen.
Der kan også i nogle tilfælde være flere fordele ved at bibeholde symptomerne end ved at følge behandlingen. Det kan være meget angstprovokerende at miste det livsindhold som generende symptomer kan være.
Men også den opfattelse man kan få af sig selv, når man skal tage medicin, er afgørende for, om vi vælger at følge en given behandling eller ej. Hvis man f. eks får ordineret en behandling som ens far eller mor også fik. Så kan vi ubevidst have svært ved at se os selv i samme situation, og vælger derfor ikke at tage medicinen. For så gammel er man jo ikke. 🙂
Et andet forhold der har afgørende betydning for at vi vælger at følge lægens anvisninger er, hvor tilfreds vi har været med den information vi har fået om behandlingen. Har vi følt os set og hørt af lægen, så vælger vi også i større grad, at gå aktivt ind i et behandlingsforløb.
Når man lider af en kronisk sygdom så vil man igen og igen blive konfronteret med sygdommen gennem den medicin eller de behandlinger man har fået ordineret. Man skal huske at tage medicin med når man skal i byen. Den er måske besværlig at tage, man skal huske vand til tabletterne, og kan/skal man tage tabletterne diskret? Man kan med andre ord stort set aldrig gøre sig fri af en behandling, når man lider af en kronisk sygdom. – Og spørgsmålet om compliance følger en konstant

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.