Bekymring…..

Vi mennesker er yderst sårbare. På den afrikanske savanne vil vi sikkert ikke overleve, hvis ikke vi har medbragt et gevær og sidder i en sikker bil. Uden teknologiske hjælpemidler er vi svage; men vi har dog et ret stærkt overlevelsesredskab, som dyr ikke har. Vi har en evne til at forstille os. Vi kan

Alle sanser er i spil: Kan det spises, kan jeg spise det eller kn jeg parre mig med det
Alle sanser er i spil: Kan det spises, kan jeg spise det eller kan jeg parre mig med det?

huske fortiden, og vi kan forestille os fremtiden. Uden vores forestillingsevne ville vi slet ikke have skabt noget. Intet hjul, ingen ild, ingen dyrkning af korn, ingen computere og mobiltelefoner. Alt hvad vi som mennesker har skabt, er således sket på baggrund af vores forestillingsevne.
En god sund forestillingsevne er rigtig god ting, at være i besiddelse af. Den gør nemlig, at vi vil være ekstra opmærksom, når vi skal krydse en vej. At vi holder vore børn i hånden, når vi går på gaden. Vi kan nemlig nemt forestille os, hvor galt det kan gå, hvis vi bliver ramt af en bil. Vi har nemlig både set og hørt om nogen der er er kommet til skade ved at kollidere med en bil. Så grundlæggende er vores evne til at bekymre os et gode, fordi den hjælper os med at udvikle os, at komme nogenlunde uskadt igennem livet, og i sidste ende til at bevare livet indtil kroppen ikke kan mere og vi dør. Når vi bekymrer os afspiller vi en skrækfilm for vores indre syn igen og igen. Vi forestiller os at det værste kan ske. På den måde bliver bekymringer ikke noget der fjerner morgendagens modgang, den stjæler også den ro du har nu. Bekymringer er den interesse vi giver problemer før de er der. På samme måde kan vi bekymre os og bruge vores forestillingsevne når vi er syge. Velmenende læger og sygeplejersker har tålmodigt påpeget hvilke specielle symptomer eller fænomener man skal være ekstra opmærksom på. Man læser om medicinens bivirkninger på indlægssedlen i medicinæsken. Alt sammen information vi får, så vi er i stand til at handle rigtig, set i forhold til den situation vi er i. Men der kan også ske det, at vi kommer til at bekymre os unødigt meget, faktisk så meget, at vi kun ser ulemperne og oplever symptomerne.
Man kan faktisk bekymre sig så meget, at man bogstavelig talt bliver så indfanget af sin bekymring, at man kan ligefrem bliver hypnotiseret eller kommer i en slags tilstand af trance. Man bliver så at sige styret af sin hjerne. Når vi bekymrer os, sker der det, at der i hjernen bliver dannet en bane af nerveceller hvorigennem signalerne passerer. Og gør man det tilstrækkeligt tit, så opstår der en en form for sti, som alle tanker vil strømme igennem. Man kan ligefrem tale om at vi bliver afhængige af at være i en tilstand af bekymring.
”Bekymring er en tynd strøm af frygt som risler gennem sindet”
Bekymring er altså hvor man bruger sin forestillingsevne til at tænke sig om. Bekymring er tænkning, som finder sted i den del af hjernen, som man kalder den præfrontale cortex – den del af hjernen som rummer fornuften.

Skal man bekymre sig, når man lige er blwvet præsenteret for fænomenet "Rumpenisser?"
Skal man bekymre sig, når man lige er blevet præsenteret for fænomenet “Rumpenisser?”

Bekymring kan således være et gode eller et onde. Bekymringer er et gode hvis man bruger sin hjerne (tænkning) til at undersøge problemer med. Modsat bliver bekymringer et onde når bekymringerne løber af med en, – når man bliver styret at sin hjerne. Vil man ud af en ond cirkel af bekymringstanker handler det om, at man i første omgang lærer sine bekymringer at kende. Martin Rossmann anbefaler at man i første omgang skriver alle sine bekymringer ned. Dernæst inddele dem i kategorier. I den første kategori indsætter du de bekymringer du ved, at du kan gøre noget ved. I den anden kategori indsætter du de bekymringer du ved, at du ikke har nogen mulighed for at gøre noget ved. Og endelig laver du en kategori hvori du skriver de bekymringer ind, som du er usikker på om de kan være i en af de to foregående kategorier.
Det kan opleves svært at lave denne liste. Hvis du er så bekymret, at du er bekymret for, om du i det hele taget kan lave listerne uden at lave fejltagelser. Så er det nødvendigt at man får bragt hjernen til ro. Det kan du gøre ved hjælp af meditation; men du kan også gøre gøre det ved at acceptere at du er en bekymret sjæl. Uanset hvilken metode man vælger, så handler det om at få bragt sindet og tankevirksomheden til ro, så vil man få fat i den visdom, som man ikke har adgang til, når sindet er optaget af at bekymre sig.

Every cloud has a silverlining
Every cloud has a silverlining

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.